Rusmiddelcenter Syddjurs | Test din viden om hash

De fleste unge ryger hash

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Der er flest unge, der aldrig har prøvet at ryge hash. I 9. klasse har 81 % aldrig røget hash. Og det er under 8 % af de unge, som ryger hash jævnligt. Men det er rigtigt, at mange unge får tilbudt hash, og at en del prøver det en enkelt gang.

Du svarede forkert

Man kan godt blive afhængig af hash

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Ja, man kan blive afhængig af hash. Det er tegn på afhængighed, hvis man: * skal ryge mere og mere for at få den samme rus * ofte har lyst til at ryge hash, og man har svært ved at lade være * bliver urolig, irriteret og får svært ved at sove, når man ikke ryger hash.

Du svarede forkert

Hash er ikke skadeligt

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Hash skader både på kort og langt sigt. Hash går ud over hukommelse og opmærksomhed – derfor bliver man dårligere til at lære. Man får nedsat reaktionsevne (farligt i trafi kken). Mange oplever angstanfald og forfølgelsestanker. Og hvis man er rigtig uheldig, kan hash udløse psykisk sygdom.

Du svarede forkert

Hash er ikke nær så skadeligt som alkohol

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Både alkohol og hash giver alvorlige skader, hvis man har et stort forbrug i lang tid. Hash kan på langt sigt give bl.a. kronisk bronkitis og kræft i luftvejene. Hashrygning er farligere for lungerne end tobaksrygning. Hash nedsætter desuden evnen til at huske og lære nyt. På kort sigt kan hash give ‘tømmermænd’, som varer længere end efter en alkoholrus, fordi hash udskilles meget langsommere fra kroppen. Sløvhed, koncentrationsbesvær, dårligt humør og manglende initiativ er typiske eftervirkninger efter hash.

Du svarede forkert

Hash kan udløse psykisk sygdom

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Nogle unge oplever angstanfald eller depression i forbindelse med hash. Ofte går det over af sig selv, efterhånden som rusen klinger af. Men i nogle tilfælde fortsætter de psykiske problemer og fører til psykisk sygdom (psykose).

Du svarede forkert

Det er ulovligt at have hash til eget forbrug

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Det er forbudt at være i besiddelse af hash uanset mængden, ligesom det er forbudt at købe, sælge, modtage, udlevere og fremstille hash. Det er også forbudt at køre cykel, knallert, bil osv., når man er påvirket af hash.

Du svarede forkert

I dag bruger unge oftere illegale piller end hash

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Illegale piller kan indeholde mange forskellige stoffer – det kan være amfetamin (speed), ecstasy, nerve-sovemedicin eller andre blandinger. Typisk er det stoffer, der virker stimulerende. Selv om disse stoffer er mere almindelige i dag end for 10 år siden, er de stadig mindre udbredt end hash. I 9. klasse er der gennemsnitlig 23 %, der har prøvet hash, mens det er 6 %, der har prøvet et andet illegalt stof end hash.

Du svarede forkert

Hash giver tankevirksomhed og ideer

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Når man er påvirket af hash, kan man opleve et mylder af tanker og ideer, men de er ikke målrettede og bliver meget sjældent realiseret. Det skyldes, at hash samtidig gør, at man bliver sløv og mister sin handlekraft. Man får sværere ved at løse problemer og realisere sine idéer.

Du svarede forkert

Forbud mod hash virker ikke

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Jo, forbud nytter noget. Både fordi hash bliver sværere at få fat i, og fordi et forbud er samfundets måde at fortælle de unge, at stoffet er skadeligt. At forbud nytter noget kan man se af unges forbrug af hash og alkohol: 81 % af unge i 9. klasse har aldrig prøvet at ryge hash – som er forbudt. 8 % har aldrig prøvet at drikke alkohol – som er lovligt.

Du svarede forkert

Hvis forældrene blander sig, ryger de unge bare endnu mere hash

Sandt

Uafgjort (X)

Falsk

Du svarede rigtigt

Tværtimod. Unge, der ryger hash, kommer oftest fra hjem, hvor man ‘ikke blander sig’ eller mangler en holdning til rusmidler. Det er et udtryk for interesse, hvis forældre sætter rammer og tør gå i dialog med deres børn om hash og andre rusmidler. Men det skal ske på en ligeværdig og lyttende måde.